Tag: stress

Mand i indre splid

Identitetskrise til din valgte profession

Gennem mit job som psykolog har jeg flere gange hørt om personer, der fortryder deres uddannelsesvalg. Dette er virkelig tankevækkende og bekymrende, især da disse personer har brugt tid og penge på uddannelse og måske brugt mange år på at arbejde med deres valgte erhverv. Men hvad så? Skal det hele smides ud af vinduet? Slettes? Skal vedkommende starte forfra?

Der er ofte en underliggende årsag til en identitetskrise som denne. De personer, som jeg har hørt om eller arbejdet med, har alle en ting til fælles: De har været overbelastet og stresset på arbejdspladsen eller mens de læser, hvilket til sidst fører til udbrændthed.

Min ven fortalte mig for nylig om en pige, der havde brugt fire år på at studere for at blive sygeplejersker. Da hun begyndte at arbejde, handlede arbejdet mere om kvantitet end kvalitet, hvilket derefter førte til, at hun oplevede alvorlig langvarig stress, der endte med at hun blev sygemeldt med stress. I løbet af sit sygefravær fik hun ikke en behandling og heller ikke de rigtige værktøjer, der kunne fungere som forebyggende, hvis hun står over for alvorligt stress igen.

Hvad der sker er, at enkeltpersoner bliver ivrige efter at vende tilbage til arbejde og med rette. For dem, der har oplevet negative fysiske og følelsesmæssige reaktioner på deres tidligere arbejdsplads, er det helt forståeligt, at de forbinder dem direkte med deres arbejde. Langvarig arbejdsstress kan være så overvældende at det kan få individer til at kaste op. Det er et eksempel på en meget stærk fysisk reaktion på noget, som du har viet mange år af dit liv til.

Tilbage til min ven: Efter sit sygefravær fik hun et job ved rengøring og vendte aldrig tilbage på sygeplejefeltet siden.

Dette er ikke den første historie, jeg har hørt om, om en dramatisk retningsændring efter at have oplevet arbejdsstress. Det gør mig trist, fordi vi har brug for sygeplejersker, læger, piloter, tømrere, osv. Vi har brug for nøjagtigt disse mennesker, der var så lidenskabelige over deres erhverv, at de dedikerede alle disse år til at studere, uddanne og ansøge om job inden for deres felt.

Jeg har sagt dette før, men jeg vil understrege det igen: Søg hjælp, hvis du oplever langvarig stress! Det kan behandles, og det er aldrig for sent.

Kontakt mig for spørgsmål eller booking af tid : 

Kontakt mig

Billede fra: Snæþór Sigurbjörn Halldórsson

 

 

 

Arbejdsstress og symptomer

Arbejdsstress

Arbejdsstress er steget markant i de senere år. I dag er tusind vis af individer sygemeldt på enhver given dag på grund af stress her i Danmark. Da arbejdsstress er steget markant, har folk så spekuleret på årsager? Først og fremmest er adskillelsen mellem arbejde og hjemmet blevet meget mindre og tit udefineret. Rigtigt mange har arbejdstelefoner, der er forbundet til deres e-mail. Derfor kan individer have en tendens til at konstant “tjekke” deres indbakke, og inden de ved, er e-mails blevet til en vane eller endda en afhængighed.

For dem, der kommer hjem til en ægtefælle eller børn efter en lang dag, kan de let distraheres, hvis tankene er ved den sidste e-mail. Desuden, når arbejdstelefoner er blevet så almindelige, så er det let at få fat i mennesker uden for arbejdspladsen.

Personlighed kan også have en effekt, da visse personlighedstyper er mere sårbare over for stress end andre. En personlighedstype inden for psykologien er samvittighedstypen. Denne person er organiseret, pålidelig, udviser selvtillid og udfører sine opgaver godt, er ambitiøs og værdsætter rutine. Denne type kæmper muligvis med balance mellem hjemmet og arbejdspladsen, fordi at den er meget ambitiøst for begge ting. Dette kan resultere i indre konflikt (dissonans). Men denne type personlighed er også meget ressourcefuld og vil forsøge at finde en løsning for at opnå denne balance.

Et andet eksempel er ekstrovert typen. Personer, der scorer højt på ekstroversion, er mere tilbøjelige end andre til at ignorere stresssymptomer. Fordi at nemlig disse individer har flere af såkaldte positive følelser. Som et resultat kan stresssymptomer let afvises af disse personer. Langvarig stress kan udvikle sig til depression, hvis den ikke behandles og ignoreres. Derfor er det meget vigtigt at være opmærksom på symptomerne.

Et eksempel på almindelige stresssymptomer:

– Søvnforstyrrelser

– Hudproblemer

– Fordøjelse problemer

– Øget hjerterytme

– Irritabilitet

– Ledsmerter

– Problemer med koncentrations- og hukommelsesproblemer

– Gentagne infektioner

– Restløshed

– Humørsvinge

– Øget indtag af koffeinholdige drikkevarer, alkohol eller nikotin

 Du kan nemt reducere stress med at ændre nogle vaner:

  • Arbejdstelefonen kan efterlades på arbejdet, eller ved at slukke for notifikationer når du er hjemme.
  • Har en klar idé om, hvad din arbejdsgiver forventer. Forventer han / hun virkelig, at du tjekker din mail efter arbejdstid?
  • Regelmæssig motion kan mindske stress
  • Reducer indtagelsen af ​​koffeinholdige drikkevarer, alkohol eller nikotin
  • Den sociale del er meget vigtig. En bivirkning af stress er tit social isolering. At møde venner og tilbringe tid med menneskene omkring dig kan øge vores oxytocin, normalt kaldet kærlighedshormonet.
  • At hengive sig til dine hobbyer er noget, der kan have en dybtgående indflydelse på dit velbefindende. At gøre noget for dig selv har en positiv indflydelse både fysisk og mentalt, uanset om det er at spille musikinstrument, læse en god bog eller hvad det end er.

Hvis du tror, ​​at du har nogle tegn på arbejdsstress, er det værd at overveje, hvordan du kan reducere det.

Langsigtet stress kan være subtil og kan udvikle sig til depression, hvis man ikke bemærker det.

Det er dog også behandlingsmæssigt og derfor vigtigt at søge hjælp, hvis du mener, at du har tegn på arbejdsstress.

Kontakt mig for spørgsmål eller booking af terapi eller coaching: 

Kontakt mig

Billede efter Snæþór Sigurbjörn Halldórsson 

Mand og kvinde under gul himmel

Skilsmisse kan medføre angst og depression

Skilsmisse er så meget mere, end ordet antyder. Skilsmisse er en af ​​de største stressfaktorer, der kan opstå i et individs liv, og sorgsprocessen er ofte en bivirkning.

Bortset fra at sørge ægtefællen, er der også sorg over fremtiden. Følelser som vrede og skyld er meget almindelige følelser, men de kan være meget ødelæggende. Disse følelser følger tit med sorgsprocessen. Vrede over at være forladt af ægtefællen, fortrydelse over fortiden & skam over skilsmissen.

Ægteskab er en enhed eller et team, som laver planer for fremtiden og altid arbejder hen imod nogle fælles mål. Mange føler ofte, at de starter forfra igen. Hvis individer skal også flytte, så er det endnu mere belastende. Derudover, hvis barn/børn er involveret, så er det en ekstra stressfaktor.

Undersøgelser har vist, at mellem 30% og 40% af personer, der gennemgår en skilsmisse, oplever angst eller depression. Skilsmisse involverer så mange store usikkerheder, der ikke kun vedrører fremtiden, men også nutiden. Dette fører ofte til frygt, der kan udvikle sig til angst.

Det er så vigtigt, at familie og venner viser støtte, i stedet for at de undrer sig over, hvorfor? Det er fristende at undersøge alle mulige grunde til, at en skilsmisse finder sted, men det er måske ikke det bedste tidspunkt for dem, der er midt i skilsmisseprocessen. At være der for dine venner eller familie har mest værdi for dem, der gennemgår en skilsmisse.

Skilsmisse skal tages meget alvorligt. Det medfører en hel del følelsesmæssig stress, der skal håndteres på en eller anden måde. Stress, angst eller depression kan have alvorlige konsekvenser, hvis de ignoreres.

For dem, der går igennem en skilsmisse, anbefaler jeg, at du søger hjælp, enten fra familie, venner eller fagfolk. Hvis du ved, at din ven eller et familiemedlem går igennem en skilsmisse, opfordrer jeg dig til at være der for vedkommende.

Kontakt mig for spørgsmål eller booking af terapi eller coaching: 

Kontakt mig

Billede efter: Eric Ward 

Mørkt hegn

Udskydelse – brændstof for angst og depression

Jeg må indrømme, at jeg troede ærligt at jeg var denne “gøre alt med det samme” type person. Omkring mig er aldrig en bunke af beskidte tallerkner, tøjet stryges om søndagen (min mor har en uddannelse i at være “husmor”, ingen joke), skoleprojekter afleveres altid i god tid og så videre.

Men efter at have læst sundheds coaching fandt jeg ud af, at jeg er virkelig god til at udskyde de små ting, fordi at jeg altid har fokus på de store ting. Jeg tænker tit om helheden (The Big Picture). Problemet er bare at de små ting lægger fundamentet til netop det store billede.

Et eksempel på disse små ting for mig var at opdatere mit CV. “Det tager kun 5 minutter” sagde jeg til mig selv. Ok, forstil jer en lille opgave på 5 minutter, og så en anden, og så en anden, og lige pludselig er der gået 2 år! Det blev samlet set til virkelig mange minutter, lige pludselig!

Det som så skete, er at min veninde sendte mig et link til en job ansøgning inden for universitetet, som passede lige til mig! Super, hvorfor ikke! Fristen udløb ved midnat, og jeg så hendes besked kl. 19 om aftenen.

Mit hjem og alle som boede i det befandt sig i en gidselsituation indtil kvart i midnat, fordi alle disse “fem minutter”, der skulle have været nok til at holde et CV opdateret i årenes løb, var blevet multipliceret med 57! Min søn fik en ny hårstil, da han spurgte mig om noget den aften, på grund af mit forhøjede stressniveau. Jeg måtte lede efter mine anbefalingsbreve, der var væk i en gammel computer. Telefonnumrene, der var i anbefalingerne, var udløbet og puha, hvor lang tid arbejdede jeg på hospitalet for 6 år siden? Ja, det var svært at huske når årene var gået forbi.

Denne aften var et tydeligt eksempel på konsekvenserne af “udskydelse”, fordi at disse små ting bare vokser over tid og i sidste ende bliver de til disse store og tidskrævende opgaver, når man ikke tager hånd om dem med det samme.

For ikke så længe siden sad jeg foran en klient, som havde problemer med at falde i søvn om natten fordi at hendes tanker kørte hele tiden. Hun havde udskudt så mange ting, at hun lå søvnløs af angst, uden at vide, hvorhen hun skulle starte.

Sammen skrev vi alle hendes projekter eller opgaver ned, og derefter lavede vi en prioritering af dem. At får projekter ud af hovedet og ned på et stykke papir minimerer både angst og giver dig et bedre overblik over de opgaver, der venter på dig.

Udskydelse kan koste os både tid og penge, og familiemedlemmerne kan blive påvirket på grund af vores dårlige mentale tilstand.

Nøglen til succes er en bevidsthed og brud af gamle vaner: At træffe en beslutning om, at du fra nu af vil forsøge at gøre alt med det samme (prioriteret, selvfølgelig).

Vil du komme i gang med at spise sundt i næste måned? Starte i gymnastiksalen efter sommerferien? Er det endda muligt at være sund i sommerferien? Betal regningen senere? Under alle disse små ”jeg gør det senere” er jeg sikker på, at der kommer flere små projekter, der har brug for din opmærksomhed og handling. Således, inden du ved det, kommer alle de små ting op og bliver til store opgaver, og bidrager til den angst, der trives ved udsættelse.

Når enkeltpersoner bliver opmærksom på konsekvenserne af udskydelse, så bliver det lettere at ændre gamle vaner.

Jeg vil gerne takke min mor for at have givet mig min “gøre det med det samme” mentalitet (du må ikke glemme, jeg er god til de store opgaver). Jeg har aldrig set denne kvinde udskyde noget. Da hun fik en bøde for at køre for stærkt, så betalte hun bøden på stedet og fik 25% rabat. Hun kunne have sparet flere penge ved at køre lovligt, men det er en anden historie.

Kontakt mig for spørgsmål eller booking af terapi eller coaching: 

Kontakt mig

Billede : Snæþór Sigurbjörn Halldórsson 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET HER (GRATIS)