Arbejdsstress og symptomer

Arbejdsstress

Arbejdsstress er steget markant i de senere år. I dag er tusind vis af individer sygemeldt på enhver given dag på grund af stress her i Danmark. Da arbejdsstress er steget markant, har folk så spekuleret på årsager? Først og fremmest er adskillelsen mellem arbejde og hjemmet blevet meget mindre og tit udefineret. Rigtigt mange har arbejdstelefoner, der er forbundet til deres e-mail. Derfor kan individer have en tendens til at konstant “tjekke” deres indbakke, og inden de ved, er e-mails blevet til en vane eller endda en afhængighed.

For dem, der kommer hjem til en ægtefælle eller børn efter en lang dag, kan de let distraheres, hvis tankene er ved den sidste e-mail. Desuden, når arbejdstelefoner er blevet så almindelige, så er det let at få fat i mennesker uden for arbejdspladsen.

Personlighed kan også have en effekt, da visse personlighedstyper er mere sårbare over for stress end andre. En personlighedstype inden for psykologien er samvittighedstypen. Denne person er organiseret, pålidelig, udviser selvtillid og udfører sine opgaver godt, er ambitiøs og værdsætter rutine. Denne type kæmper muligvis med balance mellem hjemmet og arbejdspladsen, fordi at den er meget ambitiøst for begge ting. Dette kan resultere i indre konflikt (dissonans). Men denne type personlighed er også meget ressourcefuld og vil forsøge at finde en løsning for at opnå denne balance.

Et andet eksempel er ekstrovert typen. Personer, der scorer højt på ekstroversion, er mere tilbøjelige end andre til at ignorere stresssymptomer. Fordi at nemlig disse individer har flere af såkaldte positive følelser. Som et resultat kan stresssymptomer let afvises af disse personer. Langvarig stress kan udvikle sig til depression, hvis den ikke behandles og ignoreres. Derfor er det meget vigtigt at være opmærksom på symptomerne.

Et eksempel på almindelige stresssymptomer:

– Søvnforstyrrelser

– Hudproblemer

– Fordøjelse problemer

– Øget hjerterytme

– Irritabilitet

– Ledsmerter

– Problemer med koncentrations- og hukommelsesproblemer

– Gentagne infektioner

– Restløshed

– Humørsvinge

– Øget indtag af koffeinholdige drikkevarer, alkohol eller nikotin

 Du kan nemt reducere stress med at ændre nogle vaner:

  • Arbejdstelefonen kan efterlades på arbejdet, eller ved at slukke for notifikationer når du er hjemme.
  • Har en klar idé om, hvad din arbejdsgiver forventer. Forventer han / hun virkelig, at du tjekker din mail efter arbejdstid?
  • Regelmæssig motion kan mindske stress
  • Reducer indtagelsen af ​​koffeinholdige drikkevarer, alkohol eller nikotin
  • Den sociale del er meget vigtig. En bivirkning af stress er tit social isolering. At møde venner og tilbringe tid med menneskene omkring dig kan øge vores oxytocin, normalt kaldet kærlighedshormonet.
  • At hengive sig til dine hobbyer er noget, der kan have en dybtgående indflydelse på dit velbefindende. At gøre noget for dig selv har en positiv indflydelse både fysisk og mentalt, uanset om det er at spille musikinstrument, læse en god bog eller hvad det end er.

Hvis du tror, ​​at du har nogle tegn på arbejdsstress, er det værd at overveje, hvordan du kan reducere det.

Langsigtet stress kan være subtil og kan udvikle sig til depression, hvis man ikke bemærker det.

Det er dog også behandlingsmæssigt og derfor vigtigt at søge hjælp, hvis du mener, at du har tegn på arbejdsstress.

Billede efter Snæþór Sigurbjörn Halldórsson 

Billede af familie som er fire sammen

Ubrændthed i forældrerollen

Når vi snakker udbrændthed (e. burn-out), forbinder individer det tit med arbejdspladsen, men det findes også udbrændthed i forældrerollen og i personlige forhold.

Hvad er udbrændthed? Det er når individer oplever langvarig stress, som kan føre til mental, følelsesmæssig eller fysisk udmattelse. Det, der kendetegner udbrændthed blandt forældre i denne sammenhæng, er når livet kan blive overvældende på grund af langvarig træthed for at konstant imødekomme barnets / børnenes (ægtefællens) krav.

Forskning fra 2019 fandt, at forældre, der oplever udbrændthed, risikerer at miste kontakt til barnet. Forælderne kan nemt begynde at relatere negative følelser til barnet. Dette kan have alvorlige konsekvenser for forholdet mellem forældre og barn. Desuden begynder en forælder at tvivle på sig selv som en god forælder, hvilket yderligere kan medføre tristhed og belastning. Flere hushold i dag består af, at begge forældre arbejder ude sammenlignet med før. Dette kan øge risikoen for udbrændthed. Derudover har der været en betydelig stigning bland enlige forældre sammenlignet med før. Arbejdet og andre opgaver begynder at konkurrere med barnets opmærksomhed.

Det skal bemærkes, at der ikke findes noget som en perfekt forælder, og et forsøg på at være sådan en kan også forårsage stress, angst eller udmattelse.

Undersøgelser har fundet det vanskeligt at finde kønsforskelle, men fordi mænd generelt scorer lidt højere end kvinder på en selvmedfølelsesskala, kan kvinder muligvis være mere sårbare. En undersøgelse viste, at mødre, der arbejder ude, er i en særlig risikogruppe for at opleve udbrændthed.

Forskning har vist at den største risikofaktor for forældrenes udbrændthed, er forsømmelse. Forsømmelser over for sig selv. Mange nybagte forældre har svært ved at forlade deres barn med det formål at få lidt tid for sig selv og dette kan blive til en vane. Det er faktisk bedre for forælderen og barnet, hvis forælderen kan få noget hvile og gøre noget også uden barnet. Noget, der kan genoplade forældrene, kan også fungere som forebyggende.

Forældre skal være forsigtige med ikke at overse sig selv og sine interesser. Den sociale del er meget vigtig. En af de første ting som vi skubber væk, når vi oplever stress, er det sociale. Det er meget uheldigt, fordi det sociale medfører tit glæde, og desuden kan latteren frigive nogle glade hormoner, der er godt for alle.

Det er vigtigt, at forældrene er opmærksomme på at passe godt på sig selv. Hvis du er en forælder, der oplever træthed eller udmattelse, kan det være et godt tidspunkt at søge hjælp, enten fra venner, familie eller fagfolk.

I denne artikel skrev jeg mest om forældrenes udbrændthed, men vil også gerne henlede opmærksomheden på muligheden for at knytte udbrændingsdefinitionen til dit forhold til din ægtefælle. Uanset hvad det er, er det vigtigt at være opmærksom og passe på sig selv

Billede efter Jude Beck on Unsplash

Mand og kvinde under gul himmel

Skilsmisse kan medføre angst og depression

Skilsmisse er så meget mere, end ordet antyder. Skilsmisse er en af ​​de største stressfaktorer, der kan opstå i et individs liv, og sorgsprocessen er ofte en bivirkning.

Bortset fra at sørge ægtefællen, er der også sorg over fremtiden. Følelser som vrede og skyld er meget almindelige følelser, men de kan være meget ødelæggende. Disse følelser følger tit med sorgsprocessen. Vrede over at være forladt af ægtefællen, fortrydelse over fortiden & skam over skilsmissen.

Ægteskab er en enhed eller et team, som laver planer for fremtiden og altid arbejder hen imod nogle fælles mål. Mange føler ofte, at de starter forfra igen. Hvis individer skal også flytte, så er det endnu mere belastende. Derudover, hvis barn/børn er involveret, så er det en ekstra stressfaktor.

Undersøgelser har vist, at mellem 30% og 40% af personer, der gennemgår en skilsmisse, oplever angst eller depression. Skilsmisse involverer så mange store usikkerheder, der ikke kun vedrører fremtiden, men også nutiden. Dette fører ofte til frygt, der kan udvikle sig til angst.

Det er så vigtigt, at familie og venner viser støtte, i stedet for at de undrer sig over, hvorfor? Det er fristende at undersøge alle mulige grunde til, at en skilsmisse finder sted, men det er måske ikke det bedste tidspunkt for dem, der er midt i skilsmisseprocessen. At være der for dine venner eller familie har mest værdi for dem, der gennemgår en skilsmisse.

Skilsmisse skal tages meget alvorligt. Det medfører en hel del følelsesmæssig stress, der skal håndteres på en eller anden måde. Stress, angst eller depression kan have alvorlige konsekvenser, hvis de ignoreres.

For dem, der går igennem en skilsmisse, anbefaler jeg, at du søger hjælp, enten fra familie, venner eller fagfolk. Hvis du ved, at din ven eller et familiemedlem går igennem en skilsmisse, opfordrer jeg dig til at være der for vedkommende.

Billede efter: Eric Ward 

Mørkt hegn

Udskydelse – brændstof for angst og depression

Jeg må indrømme, at jeg troede ærligt at jeg var denne “gøre alt med det samme” type person. Omkring mig er aldrig en bunke af beskidte tallerkner, tøjet stryges om søndagen (min mor har en uddannelse i at være “husmor”, ingen joke), skoleprojekter afleveres altid i god tid og så videre.

Men efter at have læst sundheds coaching fandt jeg ud af, at jeg er virkelig god til at udskyde de små ting, fordi at jeg altid har fokus på de store ting. Jeg tænker tit om helheden (The Big Picture). Problemet er bare at de små ting lægger fundamentet til netop det store billede.

Et eksempel på disse små ting for mig var at opdatere mit CV. “Det tager kun 5 minutter” sagde jeg til mig selv. Ok, forstil jer en lille opgave på 5 minutter, og så en anden, og så en anden, og lige pludselig er der gået 2 år! Det blev samlet set til virkelig mange minutter, lige pludselig!

Det som så skete, er at min veninde sendte mig et link til en job ansøgning inden for universitetet, som passede lige til mig! Super, hvorfor ikke! Fristen udløb ved midnat, og jeg så hendes besked kl. 19 om aftenen.

Mit hjem og alle som boede i det befandt sig i en gidselsituation indtil kvart i midnat, fordi alle disse “fem minutter”, der skulle have været nok til at holde et CV opdateret i årenes løb, var blevet multipliceret med 57! Min søn fik en ny hårstil, da han spurgte mig om noget den aften, på grund af mit forhøjede stressniveau. Jeg måtte lede efter mine anbefalingsbreve, der var væk i en gammel computer. Telefonnumrene, der var i anbefalingerne, var udløbet og puha, hvor lang tid arbejdede jeg på hospitalet for 6 år siden? Ja, det var svært at huske når årene var gået forbi.

Denne aften var et tydeligt eksempel på konsekvenserne af “udskydelse”, fordi at disse små ting bare vokser over tid og i sidste ende bliver de til disse store og tidskrævende opgaver, når man ikke tager hånd om dem med det samme.

For ikke så længe siden sad jeg foran en klient, som havde problemer med at falde i søvn om natten fordi at hendes tanker kørte hele tiden. Hun havde udskudt så mange ting, at hun lå søvnløs af angst, uden at vide, hvorhen hun skulle starte.

Sammen skrev vi alle hendes projekter eller opgaver ned, og derefter lavede vi en prioritering af dem. At får projekter ud af hovedet og ned på et stykke papir minimerer både angst og giver dig et bedre overblik over de opgaver, der venter på dig.

Udskydelse kan koste os både tid og penge, og familiemedlemmerne kan blive påvirket på grund af vores dårlige mentale tilstand.

Nøglen til succes er en bevidsthed og brud af gamle vaner: At træffe en beslutning om, at du fra nu af vil forsøge at gøre alt med det samme (prioriteret, selvfølgelig).

Vil du komme i gang med at spise sundt i næste måned? Starte i gymnastiksalen efter sommerferien? Er det endda muligt at være sund i sommerferien? Betal regningen senere? Under alle disse små ”jeg gør det senere” er jeg sikker på, at der kommer flere små projekter, der har brug for din opmærksomhed og handling. Således, inden du ved det, kommer alle de små ting op og bliver til store opgaver, og bidrager til den angst, der trives ved udsættelse.

Når enkeltpersoner bliver opmærksom på konsekvenserne af udskydelse, så bliver det lettere at ændre gamle vaner.

Jeg vil gerne takke min mor for at have givet mig min “gøre det med det samme” mentalitet (du må ikke glemme, jeg er god til de store opgaver). Jeg har aldrig set denne kvinde udskyde noget. Da hun fik en bøde for at køre for stærkt, så betalte hun bøden på stedet og fik 25% rabat. Hun kunne have sparet flere penge ved at køre lovligt, men det er en anden historie.

Billede : Snæþór Sigurbjörn Halldórsson 

Smilende og glad kvinde pga. af nostalgia

Nostalgi og dens positive virkninger

Jeg var til et meget interessant foredrag på Universitetet. Konstantin, en professor i social- og personlighedspsykologi, kom for at diskutere de virkninger, som nostalgi kan have på vores mentalitet. Jeg vil gerne dele (kort version) denne positive oplevelse.

Vi har alle hørt om nostalgi, men vi kender generelt mindre til virkningerne af nostalgi på os. Et klassisk eksempel på nostalgi kan være en særlig lugt eller det at høre en sang i radioen der tager os nogle år tilbage og varmer os med nogle gode minder.

Når lugten ikke længere er til stede eller sangen er overstået, ville jeg have troet, at de nostalgiske virkninger også forsvandt, uden at tænke så meget om det. Forskningen om dette emne viser imidlertid, at virkningerne er større og mere forlængede end forventet.

Her er nogle eksempler på dens indflydelse:

  • Øger optimismen
  • Øger inspiration
  • Øger kreativiteten
  • Øge incitamenter
  • Øger folks positive følelser om sig selv

En undersøgelse blev gennemført, hvor forsøgspersonerne blev bedt om at tænke på en dejlig begivenhed fra fortiden, og resultaterne viste, at forsøgspersonerne følte sig mere lykkeligere bagefter og blev derfor mere optimistiske og fyldt med inspiration. Disse virkninger varede hele dagen.

Kreativiteten blev også målt, og det viste sig, at deltagerne, der var i nostalgi-gruppen, var mere åbne for nye oplevelser og blev derfor mere kreative i deres skrifter.

En anden gruppe af deltagere bestod af studerende, der var på vej til eksamen. De blev opdelt i to grupper, således at halvdelen blev bedt om at tænke på en begivenhed fra deres barndom, der giver anledning til gode følelser, i forhold til kontrolgruppen som ikke skulle tænke om noget specielt. Resultaterne viste, at nostalgi-gruppen fik bedre resultater end kontrolgruppen.

Jeg blev så inspireret af dette foredrag, at før min sidste eksamen i psykologien lyttede jeg til nostalgisk musik. Selvom at jeg ikke kan bekræfte, at min gode karakter skyldtes nostalgiske virkninger, kan jeg dog sige, at min eksamensangst var alvorligt reduceret.

Det er værd at nævne, at det at hæve nostalgiske følelser ikke er en behandlingsform. Denne fremgangsmåde kan dog øge din robusthed hele dagen og udstyre dig bedre til mange daglige forhold.

Derfor anbefaler jeg, at hvis du har en mental blokering, sidder fast i en ubehagelig opgave, skal til eksamen, eller bare er træt af din partner eller vejret, så anbefaler jeg at du lytter til nogle gode melodier fra din fortid og ser om det har en positiv effekt på dit humør.

Billede taget af : Snæþór Sigurbjörn Halldórsson 

Kaffe, hvor meget eller hvor lidt er sundt?

Jeg er en af de mennesker, der svinger frem og tilbage I min holdning til kaffeforbrug. Min intuition siger, at kaffe er sund og god, men jeg har svært ved at finde ud af, hvor grænserne ligger. Ligger den på 2 kopper per dag eller 7 kopper? For meget forbrug af kaffe kan hæmme absorptionen af visse vitaminer, fx vitamin C, og stimulerer nyrerne, hvilket betyder flere ture til badeværelset som frigiver meget vand fra kroppen, og så videre.

En gang i mellem støder jeg ind på artikler om kaffens positive effekter, men det mangler tit empirisk opbakning. Derfor har jeg haft en rigtig psykologisk intern konflikt efter min mening.

Men nu endelig er jeg overbevidst om fordelene, efter at have læst bogen ”Brain Maker: The Power of Gut Microbes til at helbrede og beskytte din hjerne”. Bogen er skrevet af neurologen David Perlmutter. Kort sagt siger han, at nøglen til et godt helbred ligger i tarmfloraen. Der er visse forbindelser i kaffen, der påvirker bakterierne, der ligger i tarmfloraen. Perlmutter hævder, at indholdet af kaffebønnen kan beskytte vores hjerne på grund af dets positive virkninger på fordøjelsessystemet.

Desuden viste en undersøgelse i Journal of Alzheimers sygdom, at personer, der drak 3-5 kopper kaffe om dagen (moderat kaffe drikkere), havde mindre risiko for at udvikle Alzheimers. Sammenlignet med dem som drak 0-2 kopper kaffe (lidt kaffe drikkere) om dagen, var denne gruppe som drak 3-5 kopper om dagen 65% mindre tilbøjelige til at udvikle Alzheimers.

Efter at forskerne så kaffens virkning på vores hjernefunktion, fortsatte de med at udføre flere undersøgelser og har konstateret, at kaffe reducerer risikoen for type 2 diabetes, slagtilfælde, Parkinsons og endda kræft.

Jeg vil ikke hævde, at 3-5 kopper kaffe om dagen vil gøre individer sygdomsfrie, da det selvfølgelig afhænger af andre faktorer, ligesom vores generelle helbred. Jeeg er til gengæld sikker på at det ikke gør en skade at fortsætte mit kærlighedsforhold med kaffen!

Skål i kaffe!

TILMELD DIG NYHEDSBREVET HER (GRATIS)