Udskydelse – brændstof for angst og depression

Jeg må indrømme, at jeg troede ærligt at jeg var denne “gøre alt med det samme” type person. Omkring mig er aldrig en bunke af beskidte tallerkner, tøjet stryges om søndagen (min mor har en uddannelse i at være “husmor”, ingen joke), skoleprojekter afleveres altid i god tid og så videre.

Men efter at have læst sundheds coaching fandt jeg ud af, at jeg er virkelig god til at udskyde de små ting, fordi at jeg altid har fokus på de store ting. Jeg tænker tit om helheden (The Big Picture). Problemet er bare at de små ting lægger fundamentet til netop det store billede.

Et eksempel på disse små ting for mig var at opdatere mit CV. “Det tager kun 5 minutter” sagde jeg til mig selv. Ok, forstil jer en lille opgave på 5 minutter, og så en anden, og så en anden, og lige pludselig er der gået 2 år! Det blev samlet set til virkelig mange minutter, lige pludselig!

Det som så skete, er at min veninde sendte mig et link til en job ansøgning inden for universitetet, som passede lige til mig! Super, hvorfor ikke! Fristen udløb ved midnat, og jeg så hendes besked kl. 19 om aftenen.

Mit hjem og alle som boede i det befandt sig i en gidselsituation indtil kvart i midnat, fordi alle disse “fem minutter”, der skulle have været nok til at holde et CV opdateret i årenes løb, var blevet multipliceret med 57! Min søn fik en ny hårstil, da han spurgte mig om noget den aften, på grund af mit forhøjede stressniveau. Jeg måtte lede efter mine anbefalingsbreve, der var væk i en gammel computer. Telefonnumrene, der var i anbefalingerne, var udløbet og puha, hvor lang tid arbejdede jeg på hospitalet for 6 år siden? Ja, det var svært at huske når årene var gået forbi.

Denne aften var et tydeligt eksempel på konsekvenserne af “udskydelse”, fordi at disse små ting bare vokser over tid og i sidste ende bliver de til disse store og tidskrævende opgaver, når man ikke tager hånd om dem med det samme.

For ikke så længe siden sad jeg foran en klient, som havde problemer med at falde i søvn om natten fordi at hendes tanker kørte hele tiden. Hun havde udskudt så mange ting, at hun lå søvnløs af angst, uden at vide, hvorhen hun skulle starte.

Sammen skrev vi alle hendes projekter eller opgaver ned, og derefter lavede vi en prioritering af dem. At får projekter ud af hovedet og ned på et stykke papir minimerer både angst og giver dig et bedre overblik over de opgaver, der venter på dig.

Udskydelse kan koste os både tid og penge, og familiemedlemmerne kan blive påvirket på grund af vores dårlige mentale tilstand.

Nøglen til succes er en bevidsthed og brud af gamle vaner: At træffe en beslutning om, at du fra nu af vil forsøge at gøre alt med det samme (prioriteret, selvfølgelig).

Vil du komme i gang med at spise sundt i næste måned? Starte i gymnastiksalen efter sommerferien? Er det endda muligt at være sund i sommerferien? Betal regningen senere? Under alle disse små ”jeg gør det senere” er jeg sikker på, at der kommer flere små projekter, der har brug for din opmærksomhed og handling. Således, inden du ved det, kommer alle de små ting op og bliver til store opgaver, og bidrager til den angst, der trives ved udsættelse.

Når enkeltpersoner bliver opmærksom på konsekvenserne af udskydelse, så bliver det lettere at ændre gamle vaner.

Jeg vil gerne takke min mor for at have givet mig min “gøre det med det samme” mentalitet (du må ikke glemme, jeg er god til de store opgaver). Jeg har aldrig set denne kvinde udskyde noget. Da hun fik en bøde for at køre for stærkt, så betalte hun bøden på stedet og fik 25% rabat. Hun kunne have sparet flere penge ved at køre lovligt, men det er en anden historie.

Billede : Snæþór Sigurbjörn Halldórsson 

Nostalgi og dens positive virkninger

Jeg var til et meget interessant foredrag på Universitetet. Konstantin, en professor i social- og personlighedspsykologi, kom for at diskutere de virkninger, som nostalgi kan have på vores mentalitet. Jeg vil gerne dele (kort version) denne positive oplevelse.

Vi har alle hørt om nostalgi, men vi kender generelt mindre til virkningerne af nostalgi på os. Et klassisk eksempel på nostalgi kan være en særlig lugt eller det at høre en sang i radioen der tager os nogle år tilbage og varmer os med nogle gode minder.

Når lugten ikke længere er til stede eller sangen er overstået, ville jeg have troet, at de nostalgiske virkninger også forsvandt, uden at tænke så meget om det. Forskningen om dette emne viser imidlertid, at virkningerne er større og mere forlængede end forventet.

Her er nogle eksempler på dens indflydelse:

  • Øger optimismen
  • Øger inspiration
  • Øger kreativiteten
  • Øge incitamenter
  • Øger folks positive følelser om sig selv

En undersøgelse blev gennemført, hvor forsøgspersonerne blev bedt om at tænke på en dejlig begivenhed fra fortiden, og resultaterne viste, at forsøgspersonerne følte sig mere lykkeligere bagefter og blev derfor mere optimistiske og fyldt med inspiration. Disse virkninger varede hele dagen.

Kreativiteten blev også målt, og det viste sig, at deltagerne, der var i nostalgi-gruppen, var mere åbne for nye oplevelser og blev derfor mere kreative i deres skrifter.

En anden gruppe af deltagere bestod af studerende, der var på vej til eksamen. De blev opdelt i to grupper, således at halvdelen blev bedt om at tænke på en begivenhed fra deres barndom, der giver anledning til gode følelser, i forhold til kontrolgruppen som ikke skulle tænke om noget specielt. Resultaterne viste, at nostalgi-gruppen fik bedre resultater end kontrolgruppen.

Jeg blev så inspireret af dette foredrag, at før min sidste eksamen i psykologien lyttede jeg til nostalgisk musik. Selvom at jeg ikke kan bekræfte, at min gode karakter skyldtes nostalgiske virkninger, kan jeg dog sige, at min eksamensangst var alvorligt reduceret.

Det er værd at nævne, at det at hæve nostalgiske følelser ikke er en behandlingsform. Denne fremgangsmåde kan dog øge din robusthed hele dagen og udstyre dig bedre til mange daglige forhold.

Derfor anbefaler jeg, at hvis du har en mental blokering, sidder fast i en ubehagelig opgave, skal til eksamen, eller bare er træt af din partner eller vejret, så anbefaler jeg at du lytter til nogle gode melodier fra din fortid og ser om det har en positiv effekt på dit humør.

Billede taget af : Snæþór Sigurbjörn Halldórsson 

Kaffe, hvor meget eller hvor lidt er sundt?

Jeg er en af de mennesker, der svinger frem og tilbage I min holdning til kaffeforbrug. Min intuition siger, at kaffe er sund og god, men jeg har svært ved at finde ud af, hvor grænserne ligger. Ligger den på 2 kopper per dag eller 7 kopper? For meget forbrug af kaffe kan hæmme absorptionen af visse vitaminer, fx vitamin C, og stimulerer nyrerne, hvilket betyder flere ture til badeværelset som frigiver meget vand fra kroppen, og så videre.

En gang i mellem støder jeg ind på artikler om kaffens positive effekter, men det mangler tit empirisk opbakning. Derfor har jeg haft en rigtig psykologisk intern konflikt efter min mening.

Men nu endelig er jeg overbevidst om fordelene, efter at have læst bogen ”Brain Maker: The Power of Gut Microbes til at helbrede og beskytte din hjerne”. Bogen er skrevet af neurologen David Perlmutter. Kort sagt siger han, at nøglen til et godt helbred ligger i tarmfloraen. Der er visse forbindelser i kaffen, der påvirker bakterierne, der ligger i tarmfloraen. Perlmutter hævder, at indholdet af kaffebønnen kan beskytte vores hjerne på grund af dets positive virkninger på fordøjelsessystemet.

Desuden viste en undersøgelse i Journal of Alzheimers sygdom, at personer, der drak 3-5 kopper kaffe om dagen (moderat kaffe drikkere), havde mindre risiko for at udvikle Alzheimers. Sammenlignet med dem som drak 0-2 kopper kaffe (lidt kaffe drikkere) om dagen, var denne gruppe som drak 3-5 kopper om dagen 65% mindre tilbøjelige til at udvikle Alzheimers.

Efter at forskerne så kaffens virkning på vores hjernefunktion, fortsatte de med at udføre flere undersøgelser og har konstateret, at kaffe reducerer risikoen for type 2 diabetes, slagtilfælde, Parkinsons og endda kræft.

Jeg vil ikke hævde, at 3-5 kopper kaffe om dagen vil gøre individer sygdomsfrie, da det selvfølgelig afhænger af andre faktorer, ligesom vores generelle helbred. Jeeg er til gengæld sikker på at det ikke gør en skade at fortsætte mit kærlighedsforhold med kaffen!

Skål i kaffe!

TILMELD DIG NYHEDSBREVET HER (GRATIS)